Salomon XA Pro

Salomon XA pro – En fremragende terrænsko

Efter at have forceret Alperne fra Sydtyskland til Norditalien på Gore-Tex Transalpine-Run så mine Salomon XA Pro en anelse brugte ud. Godt støvede, et hul i overstoffet, men ellers intakte og fuldt funktionsdygtige. Det bør måske også lige nævnes, at jeg ikke fik en eneste vabel på hele den 240km lange tur.
Salomon XA Pro

Den driftsikre terrænsko fra Salomon

Salomon XA Pro er ikke den letteste løbesko, som du kan få fat på, og den kan heller ikke prale af at være passeret på den seneste nye teknologi, men den har et rigtigt godt greb og så er den driftsikker. Enhver langdistanceløber ved hvor vigtigt driftsikkerhed er, det at udstyret bare holder og bliver ved med at virke efter hensigten, når man udsætter det for ekstreme belastninger. Det kan XA Pro.

XA Pro er designet til terrænløb

Som terrænsko har Salomon XA Pro nogle gode indbyggede detaljer. Den første er snøresystemet, som ikke kræver at man binder pæne sløjfer, her strammer man bare til og så sidder skoen. Det gør at den er hurtig at få af og på, og at man ikke skal bruge tid på at binde snørebånd, hvis man løber i fx skov, hvor grene og krat let kan løsne en sløjfe.

En anden god detalje ved XA Pro’en er den hårde gummisnude, der kan spare en for mange ømme tæer. Det gælder både hvis man løber trailrun i bjergene, men i særdeleshed hvis man som jeg også bruger dem til orienteringsløb, hvor man ikke altid ser grene og sten i skovbunden, når man løber og læser kort.

Endnu et plus ved Salomon XA Pro er at den ikke er superdyr. Den vejledende pris på skoen er 900 kroner, og du kan ofte finde den billigere på nettet. Du kan finde Salomon XA Pro i Løbeshop.

Leave a Reply

*