Road ID
Road ID kan være en rigtig god ide, hvis du løber alene
De fleste af os løber tit alene. Jeg ville ikke undvære det, men jeg har da overvejet, hvordan forbipasserende egentligt skulle vide hvem jeg er, hvis uheldet var ude. Jeg har sjældent ret meget med, når jeg løber, og det er jeg ikke ene om. Et Road ID kan derfor være en rigtig god ”all-weather”-løsning.
Road ID består af et armbånd med dine personlige informationer, samt relevante lægelige informationer, som fx allergier osv. Road ID’et er derfor ideelt til løbere, der ikke ønsker alt for meget balast på turen.
Hvor får du fat i et Road ID?
Du kan som løber få forskellige versioner af ID’et. Du kan vælge Vital ID fra Løbeshop, hvor du selv skriver dine informationer og nemt kan opdatere disse ved at i sætte et nyt ID kort i armbåndet. En anden mulighed er at købe Wrist ID Sports direkte fra amerikanske Road ID. Her får du dine informationer indgraveret i en lille metalplade, som sidder på armbåndet.
Du kan bedst selv afgøre om det ene eller det andet armbånd bedst opfylder dine behov. Her tænker jeg særligt på, hvor ofte du har brug for at skifte informationerne. Vil du fx have andre informationer på, når du er i udlandet? Hvorom alting er, så kan det være en god ide med et ID, især hvis du begiver dig uden for Danmarks grænser.
Der findes også MoveID der er et dansk firma der laver lasergraverede armbånd.
http://www.moveid.dk