Hvordan er det at løbe 100 miles (161km) rundt om Mors?

Jeg gav et brøl af stolthed og lettelse, da jeg krydsede målstregen efter at have løbet de 100 miles (161km) rundt på Mors i Limfjorden.

Kun 30 deltagere stod og trippede, da starten gik fra Danhostel i Nykøbing Mors lørdag morgen. Lige fra begyndelsen havde vi både stærk vind og regnen af kæmpe med ud over de mange bakker, der ventede os senere. Kun 15 endte med at krydse målstregen inden for tidsgrænsen på 26 timer.

Man kan ikke påpege nogle mangler ved organiseringen af løbet. De frivillige hjælpere gjorde et kæmpe stykke arbejde for løberne. Der var sat depoter op for hver femte kilometer. Det virker lidt for tæt i begyndelse, men hen mod slutningen kan jeg næsten ikke udtrykke, hvor glad man blev, når man så endnu et længe ventet depot.

Fordi vi var så få løbere, så løb jeg det meste af turen alene. Derfor var det ekstra fedt, når der pludselig er en lokal løber, der spørger, om hun må løbe de næste 5 kilometer med én, eller når man får følgeskab af en mountainbiker.

Den mountainbiker løbsledelsen sendte ud til mig omkring de 90km var uden tvivl en af hovedårsagerne til, at jeg kom igennem og fik medaljen. En ting er at holde sin udpinte krop løbende trods smerter og udtømte energireserver, men når det så samtidig bliver nat, så mener den, at den skal sove, og det er der ikke tid til. Den nat på Mors er en af de nætter i mit liv, der har udfordret min viljestyrke mest… Og den tabte heldigvis… Natten altså.

Søndag morgen blev mountainbikeren afløst af endnu en lokal løber, som løb med mig resten af vejen til målstregen. Også tak til dig!

Jeg var tæt på at bryde ud i gråd, da jeg løb ind på den sidste kilometer, og på trods af de 160km jeg allerede havde i benene, så ”sprintede” jeg de sidste 200m på ren eufori over at kunne se enden på mine pinsler. En lille pige, som uforvarende kom til at stå tæt ved, hvor jeg krydsede stregen, begyndte næsten at græde, da jeg spontant udstødte et helhjertet brøl af glæde og lettelse.

Alt i alt et supergodt løb, men efterfølgende får stive ben og ømme muskler en hel ny betydning.

Jeg har før løbet 250km i Sahara og 240km over Alperne i etaper, men et non-stop ultraløb som 100 miles på Mors er bare noget helt andet

Kasper Hjorteberg gennemførte løbet i september 2010. Du kan finde mere om løbet på www.100miles.dk.