Posts Tagged ‘Styrketræning’
Styrketræningsprogram til løbere: Kettlebell turkish get-up
Styrketræningsprogram til løbere: Kettlebell turkish get-up
Turkish get-up er en rigtig god helkropsøvelse, som du kan lave med din kettlebell. Du træner som løber vigtige coremuskler og stabiliseringsmuskler med denne øvelse. Dette er særligt vigtigt for langdistanceløbere, som er afhængige af disse muskler i forhold til at bevare effektiviteten i deres løb. Dette er en god øvelse til dit styrketræningsprogram til løb.
Turkish get-up er en af de mere avancerede kettlebelløvelser, og indeholder rigtigt mange elementer.
Kettlebell-træning for løbere
Kettlebells er funktionel styrketræning for løbere
Styrketræning med kettlebells er en god måde at supplere sin løbetræning på. Med kettlebelltræning træner du dine vigtige core-muskler, som er essentielle for at kunne løbe effektivt, og du træner de store muskler i ben og ryg. Du altså får lavet effektiv en full body workout, og du får trænet nogle af de muskler, som vi løbere ofte forsømmer, hvis vi kun træner løb.
Modsat almindelig styrketræning, som opererer med et isolationsprincip, hvor du fokuserer på en enkelt muskel af gangen, så bruger du mange forskellige muskler i hvert løft, når du træner kettlebells. Det giver mening, fordi din styrke i højere grad afhænger af, hvor god du er til at koordinere dine muskler mere end styrken i den enkelte muskel.
Fordelen med kettlebells for løbere er, at man kan simulere mange af de bevægelser man laver under løb, hvor man i almindelig styrketræning primært træner de enkelte muskler. Kettlebells er med andre ord funktionel styrketræning, der giver mening for alle os, der går op i hvad vores krop reelt kan yde, når vi står og skal bruge den til noget.
… Og for dem der går op i det kosmetiske, så giver kettlebelltræning også en flot og harmonisk muskuløs krop.
Effektive træningspas med Kettlebells
Du kan hurtigt få pulsen op med kettlebells, og har man kørt kontinuert på i 20-30 minutter, så vil de fleste kunne skrive under på, at man har fået sig en grundig workout. Her kan du fx se på, hvordan man sammensætter crossfit-træningsprogrammer, der kan give megen god inspiration til kettlebell-øvelser og effektive træningspas, der passer ind i en travl hverdag.
Ligesom med løb, så skal du heller ikke overdrive styrketræningen. Kettlebells kræver ligesom alt anden træning en tilvænningsperiode, hvor du langsomt øger intensiteten, og så skal du som altid huske at lytte til din krop.
Kettlebells stammer fra Rusland, hvor de er nævnt i optegnelser tilbage fra 1704. Kettlebell’en (russisk: Girya) er en slags håndvægt formet som en kanonkugle med håndtag. Den er oftest lavet af støbejern og fås i mange forskellige vægte.
Core-muskulatur-træning
Core-muskulaturen er en vigtig del af et hvert løbetræningsprogram
Hele core-muskulaturen (primære muskler er maven og ryggen fra lænden op til midt på ryggen) er essentielle for dynamisk bevægelse og for at minimere skader. Denne træning bør med andre ord indgå i et hvert løbetræningsprogram.
Mange tror, at man bare skal løbetræne, hvis man skal løbe fx et maraton eller et endnu længere ultraløb, men en af forudsætningerne for at klare disse løb er, at man kan holde sin positur, dvs. den rigtige kropsholdning, hele vejen gennem løbet, og det er det coretræningen kan hjælpe med.
Core-træning er god til at begynde genoptræning med efter en skade
Har man været skadet, så gælder det om stille og roligt at komme i gang igen rimeligt hurtigt. Her kan man bruge core-træningen, da den ikke er specielt belastende. Man får normalt ikke engang sved på panden, men den kan bruges til at holde de vigtige muskler vedlige og styrke især stabiliteten, så man undgår nye skader, når man får alvor tager hul på løbetræningen igen.
“Hvordan kommer jeg i gang?”
Du kan finde nogle rigtigt gode øvelser på www.sportsfyssen.dk. Her kan du finde både øvelsesprogrammer og videoguides, så du kan se, hvordan øvelserne udføres korrekt. Et fint basisprogram man kan lave hver dag er det de kalder “Stabilitetsrutine 1”, som består af planke, side-planke, og ryg-planke.
Sæt 10-30 min af en gang om dagen. Gerne et fast tidspunkt, så det bliver rutine. Jeg laver mine øvelser om morgenen. Det vigtigste er ikke at træne totalt igennem en gang imellem, men at gennemfører core-træningen hver dag. Hellere sætte ambitionerne lidt lavere, men til gengæld få det gjort.