Posts Tagged ‘Styrketræning’
Styrketræningsprogram for løbere
Hvilke styrketræningsøvelser skal du lave som løber?
Et godt styrketræningsprogram kan hjælpe dig til at forbedre dit løb. Nu er spørgsmålet så hvilke øvelser du skal lave. Styrketræning kan hjælpe dig med at styrke de muskler, der sikrer stabilitet og korrekt positur. For langdistance løbere er dette ekstremt vigtigt, da man mister meget af effektiviteten i sit løb, hvis disse muskler ikke kan udføre deres opgaver.
Du kan både lave øvelser med din egen kropsvægt eller bruge fx kettlebells. Jeg laver selv en række både statiske og dynamiske ryg- og maveøvelser med egenkropsvægt, og du kan også glimrende lave lunges og squats. Disse øvelser egner sig også glimrende til kettlebells.
Kettlebell øvelser til løbere
Der er en række kettlebelløvelser, som du kan have stor glæde af som løber.
En klassisk kettlebell øvelse er turkish get-up, som træner både stabilitet og coremuskler.
En anden god helkropsøvelse er squat, som bl.a. hjælper med at holde benmusklerne balanceret. To gode øvelser som jeg vil anbefale du inkluderer i dit styrketræningsprogram som løber er kettlebell swing og snatch. De træner hoften, den nedre ryg, baller, baglår og core.
Lunges træner den fremadrettede bevægelse du laver som løber, hvilket jo er en ret essentiel del af det at løbe. Du kan lave lunges med og uden kettlebells.
Styrketræningsprogram til løbere: Kettlebell snatches
Styrketræningsprogram til løbere: Kettlebell snatches
Kettlebell snatch er lidt mere teknisk end kettlebell swings, og træner ligesom denne øvelse muskler i hofte, nedre ryg, baller, baglår og core, som er vigtige for løbere. Snatch bør være en del af dit styrketræningsprogram som løber, hvis du bruger kettlebells.
Første video er step by step, hvordan du laver snatchet, og anden video handler mest om droppet, altså når kettlebell’en skal ned igen.
Styrketræningsprogram til løbere: Kettlebell swings
Styrketræningsprogram til løbere: Kettlebell swings
Kettlebell swing er en basis kettlebell øvelse, der træner en del af de essentielle muskler du benytter som løber, og er selvskreven til dit styrketræningsprogram til løb. En lignende øvelse er kettlebell snatch. Begge øvelser træner vigtige muskler i hofte, nedre ryg, baller, baglår og core.
To gode instruktionsvideoer til kettlebell swings. De siger praktisk talt det samme, men nogle gange er det godt at høre to forskellige instruktioner.
Styrketræningsprogram til løbere: Kettlebell squat
Styrketræningsprogram til løbere: Kettlebell squat
Squat er en rigtig god helkropsøvelse, og bør være en del af dit styrketræningsprogram til løb.
På video ser du squat både med og uden kettlebell.