Posts Tagged ‘løbesko’
Yaktrax – Vinterpigge til løbeskoene
Yaktrax – Sådan står du fast til vinter
Nu er vinteren igen på trapperne, og det kan derfor være en god ide allerede nu at tænke på at få indkøbt pigge til løbeskoene, så du kan stå fast i sne og is. Det kan volde betydelige problemer at få afviklet sin løbetræning ordentligt, når parker, skove, gader og stræder er dækket af stampet sne og is. Jeg kan derfor anbefale, at du anskaffer dig nogle Yaktrax-”pigge” til dine løbesko.
Den amerikanske producent Yaktrax laver ”traction devices” (kan nok bedst oversættes som fodfæste-anordninger), som du kan påmontere direkte på dine løbesko. Du behøver altså ikke særlige sko, men kan bare påmontere dine Yaktrax, når der fare for at ligne Bambi ude på de isglatte gader.
Bestil dine Yaktrax i god tid
Når først sneen vælter ned, så er det surt at gå og vente på sine “pigge”, så man ikke skøjter rundt på sine løbesko. Du kan bestille Yaktrax i Løbeshop. Det er Amazon der står for det praktiske med fragt og logistik, og for betalingen, så du er garanteret hurtigt og sikkert at få dine varer leveret til hoveddøren. Du bestiller fra UK, så der kommer ikke ekstra moms eller afgifter på dit køb.
Er trailsko en bedre løsning end Yaktrax?
Hvis det du har brug for er at kunne få fast på mudrede skovstier og i almindeligt ikke bundfrossent terræn, så er et par trailsko nok en bedre løsning end et par Yaktrax. Jeg bruger selv Salomon XA Pro, som er et par glimrende trailsko. Jeg bruger dem både til almindeligt terrænløb og orienteringsløb.
Ecco Biom B
Er Ecco Biom B en god sko?
Man skal ikke tro Eccom Biom B er en helt almindelig løbesko. Det er en sko, der tager lidt tid at vende sig til at løbe i. Jeg bruger den både til at løbe løb som Extrem Maraton med rygsæk, 6 timers træningsture og intervaltræning i, men jeg måtte gå tilbage til almindelige løbesko i en periode, fordi jeg ikke var klar til at flytte alt min løbetræning over i Biom-skoen. Jeg prøver stadig at skifte lidt mellem Biom og terrænsko for ikke at lave alt min træning i en slags løbesko.
Ecco Biom B er en slags hybrid mellem en almindelig løbesko og en barfodsløbesko. Den støtter dig væsentligt mere end en barfodsløbesko, som Vibram Fivefingers, men fremmer en sundere løbestil end en almindelig sko, fordi man ikke bliver fristet til hællandinger. Den naturlige måde at løbe i et par Biomsko er at lande på forfoden eller midtfoden, som vi er skabt til at gøre.
Ecco Biom har flere fordele
Den version af Ecco Biom som jeg løber i er lavet af yakokselæder. Og ja, jeg tænkte også, at det var noget mærkeligt noget at lave løbesko af, men er både slidstærkt og utroligt behageligt. Der er slet ikke samme hårdhed og friktion, som de mange af de løbesko jeg har haft på i tidernes løb. Det er nærmest som at have en blød mokkasin på. Jeg synes, at det er rigtigt rart, når man skal løbe langt, og jeg bilder mig ind, at det sparer en for et par vabler.
En anden lille detalje er, at man kan ikke træde støddæmpningen flad i et par Ecco Biom, som det er tilfældet med et par almindelige løbesko. Skoene holder med andre ord indtil man har slidt sålen ned. Sælgeren påstod at Biomskoen holder dobbelt så lang tid som en almindelig løbesko, om det lige er dobbelt så langt ved jeg ikke, men jeg kan personligt stå inde for, at der er rigtigt mange kilometers løb i sådant et par.
Du kan finde Ecco Biom B i Løbeshop.