Få en anderledes løbeoplevelse med Vibram FiveFingers barfodsløbesko
Vibram Fivefingers er ganske behagelige at løbe i, og det gælder faktisk både på asfalt og på blødt underlag. Vores fødder har en ret god naturlig stødabsorbering, hvis man lander på forfoden. Det er temmelig ubehageligt at lande på hælen, som man har en tendens til i et par almindelige polstrede løbesko, så det undlader man helt automatisk.
Personligt føler jeg mig lidt lettere på tå i et par Vibram FiveFingers. Det er god og anderledes løbeoplevelse at tage en tur i dem, man føler nemmest man svæver lidt hen over jorden på grund af forfodslanding, og fordi man typisk tager kortere skridt med højere kadence end normalt.
I et par Vibram FiveFingers vil du også opleve at kunne mærke underlaget på en måde som man slet ikke kan i et par almindelige løbesko, men på grund af Vibram-sålen så skal du ikke være bange for at skade fødderne.
Jeg løber i Vibram FiveFingers Speed, som er en decideret løbemodel. Speed modellen har snørebånd og sidder rigtigt godt på foden. De nye FiveFingers Bikila skulle også være velegnede til løb. Du kan købe dine Fivefingers i Løbeshop.
Det skal siges, at det kræver tilvænning at løbe barfodet som ny barfodsløber, så jeg kan ikke anbefale, at man helt udskifter de gamle løbesko fra den ene dag til den anden. Start med at bruge barfodsskoene som supplement.