Rude Skov og løb
Rude Skov giver rigtigt gode muligheder for bakkeløb, trailrunning eller bare en almindelig god løbetur i skoven. Det er den største skov tæt på København, og her finder du ud over et godt stisystem af grusstier også fremragende trails, altså naturstier med rødder, mudder og hvad der ellers hører sig til. Trails egner sig rigtigt fint til terrænløb, selvom de fleste egentligt er beregnet til mountainbikes. Løbere og mountainbikere kan dog fint benytte trailet samtidigt.
Blå rute i Rude Skov er en sådan mountainbike rute, og lægger underlag til perfekt terrænløb i ca. 45 minutter. Terrænløb er en essentiel del af træningen, som forberedelse til Helvede i Nord eller Extremmaraton. Hvis løbet har et orienteringselement, så er der også masser af muligheder for orienteringsløb (o-løb) i Rude Skov.
I øjeblikket bruger jeg blå rute i Rude Skov i træningen op til Original Mountain Marathon (OMM) i Skotland. På kortet kan du se hvor du finder blå rute. Find ud af mere om Rude Skov.
Meditationsløb – Sådan kommer du i gang
Find roen med meditationsløb
Efter en lang dag på arbejdet føles kroppen tung og træt, hovedet er fyldt med tanker, to-dos og bekymringer. Jeg er tit blevet holdt ubarmhjertigt fast af sofaen, når jeg er trådt ind af døren efter sådan en dag. Men de fleste kan nok nikke genkendende til, at man ikke føler sig mere frisk eller veltilpas efter at være kollapset i sofaen og have set lidt TV. Det er fordi kroppen og sindet har brug for det modsatte, nemlig bevægelse.
En god løbetur efter en hård arbejdsdag klare hovedet og revitalisere kroppen, og vil du tage det skridtet videre, så kan du forsøge dig med meditationsløb. Meditationsløb er egentligt ikke noget nyt fænomen, men det er måske mere aktuelt i dag end på noget andet tidspunkt i historien.
De fleste tænker på meditation som noget man gør siddende i lotusstilling på gulvet. Sandheden er at man hverken behøver at folde sig selv sammen i lotusstilling, sidde på gulvet eller overhovedet sidde stille for at meditere.
Med meditationsløb kan du få en pause fra den evindelige tankestrøm en travl hverdag fremkalder, du kan lære at mærke din krop og blive mere opmærksom på, hvordan den har det. Jeg bruger det meget til at forebygge skader / tage dem i opløbet og til at tilrette min løbestil. Meditationsløbet opøver også din koncentrationsevne, så har man det bare godt bagefter.
Hvordan du kommer i gang med meditationsløb
Løb i et tempo, så du føler du kan forsætte i flere timer. Det er ret langsomt for de flestes vedkommende, og man skal faktisk lige overvinde sig selv lidt, hvis man er vant til at give den gas. Jeg foretrækker at gøre det steder, hvor der ikke er alt for mange andre løbere, så man ikke føler sig presset til at øge tempoet, når man bliver overhalet en den ene supermotionist efter den anden. Det kan som sagt godt være lidt svært ved i begyndelsen.
Når du løber afsted i et langsomt tempo, så kommer du ind i en naturlig repetitiv rytme. Nu kan du så vælge at fokusere på specifikke dele af din krop, dine bevægelser, sanseindtryk eller dit åndedrat. Du kan fx fokusere på din landing eller dit afsæt eller bare på hvordan underlaget føles. Det er særligt tydeligt at mærke underlaget, hvis man benytter barfodsløbesko, men så kan man til gengæld i den første lange tid ikke løbe så langt.
Bøger om løb og meditation
Der er et hav af bøger om meditation og løb. Det er selvfølgelig langt fra alle sammen der er lige gode. Vi har lagt et par af dem, som vi synes er værd at læse i Løbeshop.
Rude Skov O-løb
Rude Skov O-løb
Mente du “Rude Skov og løb”
Rude Skov er den største skov tæt på København, og her er der rige muligheder for at løbe orienteringsløb. Der bliver ofte arrangeret trænings o-løb i Rude Skov. Du kan finde ud af hvor og hvornår på Østkarrusellens løbsoversigt.
Vil du løbe orienteringsløb, når det passer dig, så opstiller Søllerød Orienteringsklub og OK Øst en o-løb træningsbane som bliver ændret hver 14. dag. Du kan købe kort til 14-dages banen og dit eget Rude Skov o-løb hos halinspektøren i Holtehallen eller prøve at ringe til klubhuset på 48174590. Posternes placering kan du finde to steder: I kortskabet lige udenfor mændenes omklædning i Holtehal 1, som du finder i stueetagen på bagsiden af hallen og på “bjælkebrændeskuret” (nordenden) ved Naturskolen, Biskop Svanesvej 50, Birkerød. Se mere om placeringen af 14-dages banens kortskabe. Så er der kun tilbage at tegne banen ind og komme afsted.
Udstyr til orienteringsløb
Når du skal ud og løbe orienteringsløb, så vil jeg anbefale at medbringe et kompas og tage noget fodtøj på, der egner sig til at løbe i terræn, fx terrænskoen Salomon XA Pro. Du kan dog sagtens begynde i et par almindelige løbesko, og så kan man altid geare op, hvis det fanger ens interesse. Hvis du har tænkt dig at løbe ind gennem terrænet, så kan jeg også anbefale både langærmet løbebluse og lange bukser.
Yaktrax – Vinterpigge til løbeskoene
Yaktrax – Sådan står du fast til vinter
Nu er vinteren igen på trapperne, og det kan derfor være en god ide allerede nu at tænke på at få indkøbt pigge til løbeskoene, så du kan stå fast i sne og is. Det kan volde betydelige problemer at få afviklet sin løbetræning ordentligt, når parker, skove, gader og stræder er dækket af stampet sne og is. Jeg kan derfor anbefale, at du anskaffer dig nogle Yaktrax-”pigge” til dine løbesko.
Den amerikanske producent Yaktrax laver ”traction devices” (kan nok bedst oversættes som fodfæste-anordninger), som du kan påmontere direkte på dine løbesko. Du behøver altså ikke særlige sko, men kan bare påmontere dine Yaktrax, når der fare for at ligne Bambi ude på de isglatte gader.
Bestil dine Yaktrax i god tid
Når først sneen vælter ned, så er det surt at gå og vente på sine “pigge”, så man ikke skøjter rundt på sine løbesko. Du kan bestille Yaktrax i Løbeshop. Det er Amazon der står for det praktiske med fragt og logistik, og for betalingen, så du er garanteret hurtigt og sikkert at få dine varer leveret til hoveddøren. Du bestiller fra UK, så der kommer ikke ekstra moms eller afgifter på dit køb.
Er trailsko en bedre løsning end Yaktrax?
Hvis det du har brug for er at kunne få fast på mudrede skovstier og i almindeligt ikke bundfrossent terræn, så er et par trailsko nok en bedre løsning end et par Yaktrax. Jeg bruger selv Salomon XA Pro, som er et par glimrende trailsko. Jeg bruger dem både til almindeligt terrænløb og orienteringsløb.