Orienteringsløb
Er du træt af at løbe rundt om søerne, så prøv ”skattejagt for voksne” (orienteringsløb)
Seriøst orienteringsløb er fantastisk terræntræning, og det er milevidt fra de kedelige postløb, som de fleste husker fra skoletiden.
Orienteringsløb handler om at finde balancen mellem at løbe så hurtigst muligt og samtidigt have styr på, hvor man er på kortet, så man kan vælge den bedste vej til næste post. Det kræver total koncentration, og man har slet ikke tid eller overskud til at tænke på om fødderne gør ondt, eller hvad man ellers får tiden til at gå med rundt om søerne.
Modsat en almindelig løbetur, hvor der kun er én målstreg, så er der måske 20 små målstreger (poster) på et orienteringsløb, og det er lige fedt hver gang man finder en af posterne. Posterne er markeret med en hvid og orange skærm, og skal ”klippes” i nummeret rækkefølge.
Poster er ofte placeret ”forkert” i begyndelsen, men efterhånden som man bliver bedre, så bliver banelæggerne det sjovt nok også. Man bliver hurtigt bedre, og indtil da må man have i benene, hvad man ikke har i hovedet. Personligt kan jeg godt lide, at man selv styrer, hvor langt man har ”lyst” til at løbe.
Hvad skal du bruge af udstyr, hvis du vil løbe orienteringsløb
Orienteringsløb kræver en smule mere udstyr end almindeligt løb. Ud over løbesko, så skal du bruge et kompas. Kortet får du ved starten.
Til mange orienteringsløb bruger man i dag en lille indkapslet chip (kaldet en ”brik”), der sidder på fingeren i stedet for at klippe posterne ved brug af stempelkort og tang. Man kan låne eller leje (10 kr) en af disse brikker ved start. Man bruger to forskellige systemer i Jylland og på Sjælland (det viste er det sjællandske). Systemet fungerer upåklageligt, man stikker chippen ned i det lille hul i posten, den giver et lille bip og/eller et rødt blink, og så er posten ”klippet”, og man kan løbe videre.
Hvis man vil have mere gear, og det vil man jo, så kan det anbefales at anskaffe sig et par orienteringsløbs-benskinner, som er rigtigt gode, hvis man vil løbe ind gennem terrænet. Her kan det også være hensigtsmæssigt at få fat i et par rigtige terrænsko med mønster, så man kan stå fast, hvis det er mudret, og hård snude, der beskytter tæerne.
Hvordan kommer du i gang med orienteringsløb
Orienteringsløb har den ulempe, at der helst skal være lagt en bane ud for at det er sjovt. Det er der heldigvis mange frivillige i orienteringsklubberne, der gør uge efter uge. Der bliver typisk lagt flere forskellige baner ud, når der er løb, og har man mod på at prøve, så kan man næsten altid købe et kort og prøve en såkaldt ”åben” bane, dvs. En bane der ikke kræver forhåndstilmelding. Det koster et sted mellem 20 og 60 kroner. Man skal normalt være medlem af en orienteringsklub, men det går nok an ikke at være det, hvis man lige vil prøve det af.
Du kan finde ud af hvor, der løbes orienteringsløb på O-service.dk (konkurrenceløb i hele landet, ofte åbne baner) eller Østkarrusellen (træningsløb i Nord- og Midtsjælland). Ellers ligger Orienteringsklubben i Birkerød baner ud i Rude Skov. Du finder kort til de faste orienteringsbaner i Rude Skov her.
Intervaltræning
Intervaltræning er en uundværlig del af et seriøst løbetræningsprogram.
Intervaltræning går ud på at løbe hurtigt over kortere distancer. I træningen til fx ultraløb foretrækker jeg 400m og 800m intervaller, og en sjælden gang i mellem 200m intervaller.
Udholdenhedstræning flytter din mælkesyregrænse og de lange løbeture hjælper dig til at løbe mere effektivt og bruge den energi du har i kroppen bedre. Intervaltræning hjælper dig derimod med at udvide din kapacitet og forbedre din løbestil, eftersom man ikke render og dasker med arme, fødder og ben, når man bevæger sig af sted i dette tempo.
Start med 4-6 gange den valgte distance og hæv det langsomt til 10-12 gange. Det er vigtigt, at du tænker på intervaltræningen som en del af din samlede træningsmængde, og ikke øger træningsintensiteten for hurtigt. Personligt træner jeg maksimalt intervaltræning 2 gange om ugen.
Vær også varsom med at give den 100% gas. Det skal man også gøre en gang imellem, men det er voldsomt belastende for kroppen, og hvis man gør det for tidligt eller for meget, så løber man ofte ind i skader.
Hvordan gennemføres selve intervaltræningen
Intervallerne er ens, hvis man vælger at løbe fx 6x 800m, men pausen mellem intervaller kan gøres på forskellige måder. Den klassiske er at stoppe op og vente 2-4 min (prøv at komme ned på 120 pulsslag i minuttet) og så løbe igen. Jeg foretrækker dog at jogge meget stille og roligt inde mellem intervallerne (stadig en fastsat tid), da jeg synes det giver en bedre restitution, og så slipper man for at stå og blive kold.
Det kan være rigtigt svært at tage sig sammen til at løbe intervaller alene. Her er et GPS-ur en helt fantastisk makker. Det fortæller dig, hvornår du skal starte, det sørger for, at du stopper igen efter præcist 400m eller hvad du nu har bestemt dig for.
Alternativ intervaltræning
Hvis du ikke gider løbe de faste intervaller, så kan du prøve med lidt fartleg i stedet. Fartleg er fuldstændigt ustruktureret intervaltræning. Du sprinter frem til næste lygtepæl eller løber hurtigt rundt om den næste sø. Det handler bare om at variere sin hastighed og have det sjovt.