Ecco Biom B

Er Ecco Biom B en god sko?

Man skal ikke tro Eccom Biom B er en helt almindelig løbesko. Det er en sko, der tager lidt tid at vende sig til at løbe i. Jeg bruger den både til at løbe løb som Extrem Maraton med rygsæk, 6 timers træningsture og intervaltræning i, men jeg måtte gå tilbage til almindelige løbesko i en periode, fordi jeg ikke var klar til at flytte alt min løbetræning over i Biom-skoen. Jeg prøver stadig at skifte lidt mellem Biom og terrænsko for ikke at lave alt min træning i en slags løbesko.

Ecco Biom B er en slags hybrid mellem en almindelig løbesko og en barfodsløbesko. Den støtter dig væsentligt mere end en barfodsløbesko, som Vibram Fivefingers, men fremmer en sundere løbestil end en almindelig sko, fordi man ikke bliver fristet til hællandinger. Den naturlige måde at løbe i et par Biomsko er at lande på forfoden eller midtfoden, som vi er skabt til at gøre.

Ecco Biom har flere fordele

Den version af Ecco Biom som jeg løber i er lavet af yakokselæder. Og ja, jeg tænkte også, at det var noget mærkeligt noget at lave løbesko af, men er både slidstærkt og utroligt behageligt. Der er slet ikke samme hårdhed og friktion, som de mange af de løbesko jeg har haft på i tidernes løb. Det er nærmest som at have en blød mokkasin på. Jeg synes, at det er rigtigt rart, når man skal løbe langt, og jeg bilder mig ind, at det sparer en for et par vabler.

En anden lille detalje er, at man kan ikke træde støddæmpningen flad i et par Ecco Biom, som det er tilfældet med et par almindelige løbesko. Skoene holder med andre ord indtil man har slidt sålen ned. Sælgeren påstod at Biomskoen holder dobbelt så lang tid som en almindelig løbesko, om det lige er dobbelt så langt ved jeg ikke, men jeg kan personligt stå inde for, at der er rigtigt mange kilometers løb i sådant et par.

Du kan finde Ecco Biom B i Løbeshop.

Ecco Biom B løbesko

Ecco Biom B løbesko

Leave a Reply

*