Helvede i Nord 2011

Hvad går man ind til med Helvede i Nord 2011. Sjællands måske hårdeste halvmaraton!

Helvede i Nord 2011 er et hårdt og krævende halvmaraton i det naturskønne Tisvilde Hegn. En stor del af løbet foregår i terræn, og det kan nogle gange være svært at træne til, hvis man bor inde i byen, men så kunne du jo prøve en gang urban trail running.

Det bakkede terræn og til tider løse underlag er en fysisk udfordring, som man kan mærke i benene flere dage efter løbet. Hvis du tilmed går efter en god tid, så er du nok interesseret i, hvordan du besejrer bakkerne.

Det er en helt anderledes oplevelse at løbe et løb som Helvede i Nord, end det er at løbe et landevejsløb. Personligt synes jeg, at det er 10 gange sjovere. – Kasper Hjorteberg

Løbeturen gennem Tisvilde Hegn er utrolig smuk, og da skoven ligger lige ned til vandet, så får man også glæden af at løbe et kortere stykke på stranden og i klitterne, så hvis du gerne vil udfordre dig selv, og har lyst til at prøve kræfter med både skovhøje og brandbælter, så sæt kryds i kalenderen 2. påskedag 2011. Går du mere efter at sætte personlig rekord på halvmaratondistancen, så er BT Halvmaraton mere et løb for dig.

Løbet arrangeres af løbeklubben Nordtrim, så her finder du mere information om Helvede i Nord 2011 tilmelding. Starten går fra Skovporten i Tisvilde.

One Response to “Helvede i Nord 2011”

  • Helvede i Nord er et sjovt løb og bakkerne kan mærkes i benene men Danmarks hårdeste er det nu langt fra. The Hammer Trail halvmarathon (http://www.tejnif-lob.dk/www/index.php/utbmenu) på Bornholm er uden tvivl væsentlig hårdere. Jeg tror også at flere af løbene i det jyske (Aabenraa og Silkeborg) er noget mere krævende.

    Personlig ville jeg heller ikke vælge BT halvmarathon hvis jeg skulle forsøge mig på P.R. Der findes mange fladere og hurtigere løb. Men begge løb er gode og anbefalelsesværdige…

Leave a Reply

*