Archive for November 2011
Kogegrej til adventureracing og ekstremløb
Obligatorisk kogegrej til ekstremløb og adventureraces
Løb som Extrem Maraton i Silkeborg kræver, at man selv medbringer kogegrej. Det er faktisk ikke noget stort udstyrsstykke. Du har såmen bare brug for en brænder, noget brændstof, noget at antænde brændstoffet med, og så selvfølgelig noget at koge vandet i.
Personligt bruger jeg en MSR Pocket Rocket brænder, den kører på gas, så jeg plejer at købe en 100g gasbeholder, som du kan få i en hver hæderlig Outdoor-butik. Normalt er jeg benhård på at skære alle unødige gram fra i min oppakning, men jeg må med bøjet nakke indrømme, at jeg medbringer en lille fod til min brænder, så den står godt og stabilt i alt slags terræn. Som tændmiddel bruger jeg normalt strømtændstikker, har også til tider medbragt et ildstål, men jeg har faktisk aldrig brugt det under et løb. Det hænger dog formodentligt sammen med, at jeg altid er meget omhyggelig med at sørge for at tændstikkerne er pakket vandtæt.
Nu er du så klar til at koge vandet. Det gør jeg i en ganske almindelig letvægtskedel. Kedlen på billedet har tjent mig godt i over 6 år, og den kommer nok til at gøre det et par år endnu.
Spisegrejet
Et vigtigt supplement til kogegrejet er selvfølgelig de redskaber, som du skal bruge til at indtage det overflødighedshorn af kulinariske oplevelser, som det kan lade sig gøre at frembringe med lidt varmt vand. Jeg nævner i flæng frysetørret mad, pulversuppe, Neskaffe og kakao. Til det har du brug for er en god ske af plast og en foldekop (også kendt som ”kop, folde”). De to ting må man aldrig glemme.
Valg af letvægts løbetelt
Ting du skal tænke over, når du vælger løbetelt
Teltet er en meget vigtig del af udrustningen, hvis man skal ud og løbe løb som Extrem Maraton eller Original Mountain Marathon. Det skal opfylde formelle og praktiske krav. De fleste løb kræver, at teltet har en fast (påsyet) bund, så superoverleverne ikke kommer slæbende med en teltflage, og så er de formelle krav sådan set opfyldt. Rent praktisk så skal et letvægtstelt til løbebrug kun veje snært omkring et kilo, og nej, 2kg er ikke snært omkring et kg, det er fx 950g eller 1065g. For jeres egen skyld så sørg også for at teltet er vandtæt, og at der rent faktisk er plads til to mand i teltet.
Ovenstående lyder basalt, men når producenten skal minimere vægten på et telt, så skal der spares på mængden af materialer, og det koster på plads og/eller vandtæthed. Jeg har selv i mange år haft et fint vandtæt, men ekstremt lille KIMM-telt, jeg troede ret faktisk, at jeg var blevet solgt et enmandstelt første gang jeg slog det op, men nej, det var faktisk et tomandstelt. Ens makker skal have et ualmindeligt godt sovehjerte, hvis man skal kunne skifte sovestilling eller smutte ud og tisse uden at involvere ham. Med hensyn til vandtætheden, så har jeg set mangen en løber ligge og svømme rundt i et billigt ”Harald Nyborg”-telt efter en ordentlig regnbyge, og det bliver man også træt af. Meget dyre og ekstremt lette telte kan også problemer med at holde vandet ude.
Hvilket telt skal man så vælge?
Vi anbefaler et Vaude Power Lizard Ultralight to-personers telt. Teltet vejer 1038g inklusiv 12 pløkke, og det kan klare selv ekstreme vejrforhold, som kontant regn i det skotske højland i slutningen af oktober. Der er også relativ god plads i teltet, så begge mand kan ligge godt og varmt på deres oppustelige Thermarest liggeunderlag uden at komme i kontakt med teltdugen (det er en kold og våd fornøjelse).
Min Original Mountain Marathon oplevelse
Original Mountain Marathon – Naturoplevelse og løb i det skotske højland
Vi havde kæmpet os op til passet mellem de to bjergtoppe, og kunne nu nyde en storslået udsigt over dalen og de bløde skotske bakker, mens vi løb ned af bjergsiden på vej mod de sidste poster før mål. Original Mountain Marathon (også kaldet OMM) er efter alle målestokke en fantastisk naturoplevelse. I 2011-udgaven løb vi (man løber i to-mandshold) i det skotske højlandsterræn nordvest for Edinburgh.
Der er to typer baner til Original Mountain Marathon. Den ene type baner er almindelige lineære orienteringsbaner, hvor man skal stemple posterne i en bestemt rækkefølge og hurtigste tid vinder, ligesom man kender det fra hjemlige løb som Extrem Maraton i Silkeborg. Den anden type baner er de såkaldte ”score”-baner. På score-banerne får man udleveret et kort med en masse poster, som giver forskellige point, og så skal man skrabe så mange point sammen, som det er muligt, inden for et bestemt antal timer.
Vi løb en scorebane, gik benhårdt efter en placering i den gode ende af feltet… Og fejlede. Vi fik samlet nok point sammen til en top ti placering første dag (190 point), men vi havde forregnet os lidt i forhold til hvor lang tid, det ville tage at komme i mål, så vi endte med at bruge 42 minutter ud over de tilladte 5 timer, og det bliver man straffet hårdt for! Hvert minut man går over tiden giver 2 minuspoint, så med 84 point fratrukket vores score røg vi ned i den bløde ende af feltet. Vi kom dog stærkt igen på dag to og blev nummer 5 denne dag.
OMM er terrænløb med stort T
90% af OMM løbes i terræn, ikke trail eller andre småstier, rigtigt off-road terræn. Og hvis man synes at kunne huske noget om, at det regner en del i Skotland, så husker man rigtigt!
Det betyder også, at terrænet er gennemblødt, det vil sige at tørre fødder er noget man har før start og får igen, når man er færdig med løbet.
Det er også nødvendigt at lægge sin rute efter de brune linier på kortet, højdekurverne, hvis man ikke ønsker at slå sig selv helt ihjel. På et normalt dansk orienteringskort er der typisk 2,5 meters højdeforskel mellem to højdelinier. På OMM-kortet var der 10 meter! Og linierne lå stadig tæt. Det betød derfor en del om man valgte at løbe over eller rundt om bakken, da 100 meter opad svarer til ca. 1 km faldt / på en højdekurve.
Udstyr og mad skal med på ryggen
Original Mountain Marathon er et ”self-sustained”-løb. Det betyder man selv bærer alt sit udstyr, mad, telt, etc. Der udleveres intet under selve løbet andet end kortet over dagens bane. Løbet afvikles helt bevidst i sidste weekend af oktober for at vejret skal være en faktor. Det gælder derfor om at have noget ordentligt udstyr, der både kan klare mosten og ikke vejer mere end absolut nødvendigt. Inklusiv telt, kogegrej og mad bør rygsækken ikke veje mere end ca. 5 kilo.
Med hensyn til vand, så løb min makker og jeg kun med hver en dunk på lidt under en liter, da man kan drikke direkte af vandløbene i det skotske højand. Vi fik dog at vide, at vi lige burde checke, at der ikke lå et dødt får lidt længere oppe, før vi fyldte dunken.
Alt i alt en smuk naturoplevelse og et godt løb!